Portfolio

Portfolio

 

Her ses et udvalg af mine leverancer.

 

SYDBANK

Sydbank er Danmarks fjerdestørste bank. Jeg har leveret artikler til bankens kundemagasin P.T. og personaleblad. Historierne handlede bl.a. om Sydbanks Sjællandsstrategi i forbindelse med opkøbet af Bank Trelleborg, hvorved filialnettet blev udvidet betydeligt. Desuden bestilte banken artikler om kommunalt erhvervsfremme, penge/finans, økologi og uddannelse i udlandet.

 

Som led i bankens loyalitetsprogram leverede jeg også artikler om forfatterne Kenneth Bøgh Andersen, Lene Kaaberbøl og tegneren Sussie Bech samt om en række teaterforestillinger. Kunderne kunne så deltage i konkurrencer, hvorved de kunne vinde bøger og billetter til forestillingerne.

 

Jeg har også leveret billeder til nogle af historierne fx i den første artikel, hvor et af mine fotos er brugt til forsiden. Havebillederne til artiklen Stræk sommerlivet i samme blad har jeg også taget. Desuden skriver jeg klummer. Sidste artikel i anden række er taget med som et eksempel på det. Klik på de enkelte artikler, så kommer der en pdf-fil.

SYGEFORSIKRINGEN DANMARK OG NETDOKTOR

Netdoktor Media er et mediebureau, der dels driver Netdoktor.dk, dels leverer artikler om sygdom og sundhed til beslægtede aktører bl.a. webmagasinet Nyt & Sundt hos Sygeforsikringen danmark. De fleste af Netdoktors skribenter er læger og farmaceuter, der skriver specifikt om sygdomme og medicin, men artikler af mere generel karakter leveres af journalister. De artikler til Nyt & Sundt, du ser her, er udgivet parallelt på Netdoktor.dk

HELSE

Helse er et landskendt blad om sundhed og sygdom, man ofte finder hos læger, tandlæger og hos det offentlige. Bladet er etableret som en almennyttig virksomhed med det formål at give danskerne information om en fornuftig livsstil, så de kan leve et længere og sundere liv.